søndag den 29. april 2018

Brug kødsovsen på din pizza



Hjemmelavet pizza er bare bedst. Oftest køber jeg pizzabunden fra køl… og har næsten altid en liggende i køleskabet, så der er til hurtig og nem aftensmad, hvis alt andet glipper.

I går blev bunden smurt med en lille rest kødsovs (i stedet for tomatsovs)
Dryppet med hjemmelavet ramsløgs olie
Drysset med snackpeber… der var blevet lidt blød
I fryseren fandt jeg peperoni… og rigelige mængder af revet ost, jeg selv river, af ost der enten er blevet for kedeligt… eller er ved at falde for datoen.
Bum!!

lørdag den 28. april 2018

”Stop Spild Af Mad” – chokoladeboller med marcipan



I ”slik skuffen” faldt jeg over lidt mørk chokolade og noget med sea salt… desuden lå der lidt marcipan, som var blevet tør i enden. Forestillede mig… det ville blive nogen lækre boller… og det gjorde det.

Chokoladeboller med marcipan
20 stk.

170 g hakket blandet chokolade
140 g hakket/revet marcipan
1 brev tørgær (stuetemperatur)
700 – 800 g mel (måske mere)
2 tsk. vanilje
2 spsk. sukker
5 dl håndlunt vand
1 dl (rasp) olie (stuetemperatur)
1 æg til pensling

Start med at hakke chokolade og marcipan
Bland alle de tørre ingredienser med tørgæren (undtagen chokoladen)
Hæld de tørre ingredienser oven i vandet… og tilsæt olien
Kør dejen sammen i ca. 10 minutter
Og tilsæt evt. mere mel, hvis nødvendigt. Dejen må hellere være lettere klistret fremfor tør
Tilsæt chokoladen og gør den hurtigt ind i dejen
Vej dejen og stil til hævning et lunt sted under klæde i 30 minutter
Slå dejen sammen… og del den i 20 boller
Vil du have ens boller: Dividerer du dejens vægt med 20
Form og stil på en bageplade med bagepapir… igen under klæde
Lad bollerne hæve i 1 time
Pensel med ægget
Bages ved 210 grader i 15 minutter

En af de hurtige med rester


Jeg har vist nævnt det før... men rester er altså den nemmeste menu på madplanen. I går stod den på udelukkende rester:

Kogt pasta
En kokossovs
Lidt farsbrød
Og... revet ost (fra endestykker) fra fryseren

Pasta rørte jeg sammen med sovsen + en lille smule vand
Efter 30 minutter under stanniol i en 200 grader varm ovn... rørte jeg igen i det. Lagde farsbrød på toppen... og dækkede med ost.
Små 15 minutter senere var der serveret... og resterne fra køleskabet brugt.


mandag den 23. april 2018

Skøn kylling med lækkert tilbehør


Dagens tallerkenen
Kyllingebryst vendt i ramsløgsolie, med pepperoni og ost.
Pasta, gulerodsstave og ramsløgs dip. 
Kokossauce med bla. snackpeber og spinat.