mandag den 19. oktober 2015

Store "Stop Spild Af Mad" søndag


Stop Spild Af Mad handler om meget mere end bøtterne i køleskabet... med rester fra dagene før. Det handler også om, hvad du har stående i køkkenskabene, som du bare aldrig har fået brugt. Hvornår har du f.eks. sidst tjekket skabene for morgenmadsprodukter, som på underligste vis står allebagerst??

I mit skab stod en ½ pakke guldkorn og grinede dumt. Den var forsvarligt pakket ind med både klemme og i pose. Godt nok var de "fedtet" sammen til en hård klump... dog ikke mere end et par karatehug kunne lave om på :-D De havde sneget sig 14 dage over datoen, men med B som sublim smagsdommer og "tumbs up"... blev nogen af guldkornene forvandlet til:


Skønne knasende guldkorns-småkager :-D Hm!!! Skulle vist have lavet dobbelt portion. Specielt når jeg vælger, at dele ud af dem... til f.eks. formanden af andelsboligforeningen. Man ved jo godt, hvem man skal holde sig venner med ikk' ??? :-D

Nå... men man jo ikke bare leve af kærlighed og guldkorns-småkager alene. Der skal lidt mere til, så jeg gik på jagt i køleskabet. Jeg elsker de "gratis" dage... og det tomme køleskab, der står klar til en ny uge :-D


I køleskabet var det både noget og ingenting, som fyldte godt på hylderne:


En stor broccoli-stok med enkelte buketter, En bøtte med kartoffelmos. En sjat fløde. Rødløg og en god humpel franskbrød. Desuden... en god håndfuld ærter. "What!! Det kan da umuligt blive til aftensmad" tænker du nok :-D Men tre solide portioner gratis mad, blev det til.


Franskbrødet blev forvandlet til brødcroutoner... denne gang i tern.


De øvrige ingredienser til en lækker cremet kartoffelsuppe med snert af broccoli. Hvis du klikker her, kan du se nogen af de forslag, jeg har til brug af broccoli-stokken.

Tilbage til suppen: (som iøvrigt blev til en af de rigtig gode)
Løget blev hakket groft
Broccolistokken trimmet og skåret tyndt... buketterne sat til side
Svits løg og og broccoli-stok kort
Tilsæt vand så det dækker... og lad det simre til løg og broccoli er mørt
Stik en stavblender i gryden... og... blend :-D
Tilsæt kartoffelmos og lidt mere vand...
Lad suppen simre til den er jævn
For "rundingens skyld" tilsæt 1-1½ dl fløde
I med ærter... og smag til med salt
Pynt med blancherede broccoli-buketter inden servering og giv brødcroutoner til :-D


Mission Completde!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar