"Dengang jeg var barn"... "Ååhhh gab" tænker du nok :-D Fik vi varm kartoffelsalt med røde pølsestykker i, aldrig hele pølser... for 4 sultne unger med høj stemmeføring...
og vi kunne virkelig komme helt op i det skingre område, er ikke noget trætte forældre orker høre på under aftensmaden :-D Jeg mindedes retten, som en form for "forbudt" mad... en vi fik yderst sjældent, det var nok mest på grund af pølserne eller var det sukkeret??.., men under alle omstændigheder en ret, jeg tænker tilbage på med glæde :-D
Normalt laves retten af løg, eddike, sukker, salt, en lille klat smør og kogte kartofler... men lidt broccoli havde også sneget sig forbi gryden. Næste gang sætter jeg et
"Stop broccoli" skilt op og tilføjer kun broccolien i absolut sidst sekund... en længere opvarmning af den grønne gut, gør ikke noget godt for synsindtrykket :-/ Desuden... der var ikke meget al dente tilbage i den... ha ha :-D
Nå men... tilbage til kartoffelsalaten.
Til 2 personer:
3-400 g kogte (overskuds)kartofler skåret i mundrette tern
1 grofthakket løg
½ spsk. smør
2 spsk. eddike og samme mængde sukker
Salt
Svits løget i smørret til det er klart og mørt... løget må
ikke tage farve
Hæld eddike og sukker i gryden og lad de koge i 2-3 minutter
Smag på "lagen" og afgør med dig selv, om du mest er til surt eller sødt... og juster lagen herefter.
Skru helt ned for varmen og bland kartoflerne i... kartoflerne skal
ikke stege, blot blive gennemvarme
Smag på kartoffelsalaten og tilsæt salt... hvis nødvendigt
Nu kan du så tilsætte broccoli... som kun skal have få sekunders varme-chok for at få en flot grøn farve og det rette al dente - knæk :-D
Server straks... evt. som i gamle dage... med røde pølser.