fredag den 3. oktober 2014

Den helt store grønsags-sluger - wraps


Ok... den har jeg så også vist før, men det bliver den ikke ringere af. Desuden er jeg stor fan af hurtig aftensmad, hvor det kun er fantasien, der sætter grænser for indholdet :-D


Vores fortrukne indeholder masser af grønsager i lange strimler. Strimlerne gør at wrapsene er mere sammenhængende og indholdet ikke falder ud, når der bides i dem. Her er der brugt squash, rød snack-peber, hvidkål og løg. Savnede helt vildt strimler af gulerod... men de hyggede sig stadig i jorden i kolonihaven.

Kød er ikke strengt nødvendigt... men her kan du også slippe af med resterne af f.eks. koteletter, kylling og bacon, som selvfølgelig allerede er tilberedt.

Desuden kommer jeg stortset altid skiver af ost i wrapsen... det gør at indholdet "klister" lidt sammen... og er bunden smurt generøst med dijonnaise eller en eller anden form for "dyppelse", så kører det for mig :-D


Rul wrapsene stramt og læg dem i stanniol... inden de ryger i en 220 grader forvarmet ovn i 12-15 minutter... afhængig af, hvor møre du vil have grønsagerne.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar