søndag den 22. december 2013

Det dyreste stykke på svinet


80g flæskesvær koster vel omkring 20,-... spidsen af en jetjager, når man tænker på, at det faktisk kun er fedt og hud. Noget mange tit skærer fra stegen eller koteletten, fordi det er så "ulækkert"... de samme mennesker går bagefter hen i chips-afdelingen og smider en pose flæskesvær i kurven?? Hm?? For nu skal der hygges :-D Lidt grineren ikk??

Jeg laver selv flæskesvær... de er både bedre og billigere. Når jeg køber en steg eller kotelet, hvor sværen ikke skal bruges, skærer jeg den af... og kommer den i fryseren, til jeg har en portion, der er værd at gå igang med.


Sværen koger jeg sammen med chili i 20 minutter... hvorefter den får lov at dryppe af, inden den ryger i et ildfast fad, sammen med rigeligt salt og mere chili.


Fadet sættes i en kold ovn og temperaturen stilles til 220 grader. Giv sværen 30-40 minutter... og hæld af og til fedet fra af flere omgange. Gem fedtet til senere brug.

Tjek om sværen er sprød... er den det, lægges den kort på et stykke køkkenrulle. Ellers giv den lidt længere tid...


Lækre lune flæskesvær og en kold perlende øl... mums!! Du vælger selv, om du vil skære noget af fedet fra, men så er det først, når de er færdige, du skal gøre det.

Flæskesvær... er det noget for dig??

7 kommentarer:

  1. Hej Pia,
    Tænkte på om du kender "Lefser" - det er en genial resteting. Faktisk en slags tykke kartoffelpandekager med (mindst) samme anvendelsesmuligheder som tortillas. Jeg synes de er fantastiske rullet med salatrester og andre rester - lidt chilimayo og så er der serveret. Sig til hvis du vil have opskriften - den består kun af kartofler, mel, smør og salt - så der er ingen vilde indkøb her :-) Ungerne elsker dem i øvrigt også - total win-win :-) God Jul til dig og tak for de mange gode forslag du lægger ud. Mvh Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Christina,
      ... jeg kender ikke "Lefser", så helt klart, jeg vil gerne have opskriften :-D Som selvfølgelig også kommer på bloggen. Skønt du gider komme med nye input til mig... jeg roder jo "bare" rundt i alle mine egne (gamle) måder at bruge rester på :-D
      Rigtig god jul til dig og dine.
      - Pia

      Slet
    2. Hej Pia,
      Den kommer her:
      300g kartofler (kolde kogte) rives fint og tilsættes ca 20 g smeltet smør og lidt salt (en halv tsk fuld ca). Der tilsættes nu så meget hvedemel at du får en fin sammenhængende dej der ikke klistrer mere, end den kan rulles ud til tynde (3 mm) pandekager. Bages en ad gangen på en god varm pande til de er lysebrune, vendes og bages på den anden side. Smager godt på kolde og varme. Jeg hænger mig ikke selv så nøje i, om der nu ER 300 g kartofler - det er mere princippet - måske kan nogen lide dem med lidt mere smør eller salt - så gør man bare det. :-)
      Rigtig god jul til dig :-)
      Mvh Christina Skovgaard

      Slet
    3. Hej Christina,
      ... tak skal du have, den skal afprøves, når jeg igen har kartofler i overskud :-D
      - Pia

      Slet
    4. Gad vide!!! Det må da være muligt at bruge kartoffelmos??

      Slet
    5. Ja, det vil jeg tro - måske der så bare skal tilsættes lidt mere mel :-) Kartoffelmos-rester bliver her i huset anvendt til boller - de bliver simpelthen så bløde og lækre, særligt hvis man er lidt rundhåndet med sukkermængden og så bruger en god olie (ikke oliven) i stedet for smør. Ahj - får helt lyst til boller nu.:-) Jeg har for resten taget dit tip om Lidl's kartoffelmospulver til mig - og det er jo rigtig godt ! Har givet tippet videre til en kollega som også måtte indrømme det var næsten som hjemmelavet. Så tak for tippet :-)

      Slet
    6. *Smiler* Ja Lidl's mos er en rigtig god erstatning for den hjemmelavede. For kort tid siden, bagte jeg også boller af kartoffelmos og en blended suppe... det havde jeg aldrig prøvet, eller tænkt på. Jeg vil vove den påstand, det er de bedste boller, jeg har bagt til dato :-D
      - Pia

      Slet