mandag den 16. maj 2016

Der er altid noget i køleskabet til en pizza


Jeg har altid en pizzabund liggende, hvis lysten skulle komme over mig... det gør den dog ikke så tit mere, hvilket er grunden til, den ligger på frost. Det tager ikke lang tid at tø den op :-D


Denne gang fik den hjemmelavede tomatsovs følgeskab af:
En sjat hytteost der lige var presset fri for væde... ellers bliver pizzabunden for våd
3-4 kogte kartofler i skiver
Et ½ løg i ringe
Lidt stegte bacontern (undskyld B, jeg ved, du gerne vil have det på leverpostejen)
Lidt skinkestrimler... og skæreost... som fungerer fint, selvom det ikke er revet
Sidst men absolut ikke mindst...hvidløgs-olie, der i dagens andledning havde fået en stor skefuld sambal oelek i nakken


Operation: "Stop Spild Af Mad" - fuldført.


fredag den 6. maj 2016

Stop spild af brød, mens du sparer på elforbruget


Selvfølgelig er det ikke super-smart, at have så meget brød liggende, at det bliver kedeligt og tørt. Men... når nu skaden alligevel igen er sket, er det ret smart, at skære brødet i croutoner og opbevare dem i en frysepose i køleskabet eller fryseren. Når brødet på forhånd allerede er skåret... får du det også brugt :-D

Tag brødet frem på dage, hvor du har haft gang i ovnen til andre formål. Bred croutonerne ud på en bageplade med bagepapir, krydr med salt og krydderier... og dryp med et minimum af olie. Vend brødet med hænderne (evt. iført latexhandsker). Nu skal bagepladen blot sættes i den varme slukkede ovn... vendes en enkelt gang og stå til ovnen er kold. Nu har du garanti-sikre sprøde croutoner, du f.eks. kan bruge til supper, som topping på salat... eller blot som snack. Er det ikke ligefrem brødcroutoner, du har lyst til... kan du her finde andre forslag.


tirsdag den 26. april 2016

Store "Stop Spild Af Mad" - dag


Fredag-lørdag gik jeg igen fuldstændig i selvsving i køkkenet. Der var så mange ting, jeg havde lyst til at eksperimentere med, men samtidig havde jeg også en del slatter, jeg gerne ville have gjort kål på. Som altid... kommer de først i rækken.


Udover bjerget af grønsager... var der blandt andet: Hvidløgs- og ramsløgsolie, en sjat pizzasovs, en halvtom mayonnaise, pålægsrester fra fryseren og et brev karry... der var begyndt at svigte lidt på smagen.


Som jeg så tit har "vævet" i, er pizza en af vores fortrukne reste-slugere...


Karrykålen fik ophøjet status med masser af grønsager
Majo og pålægsrester blev til fuglekvidder
Majo og karry blev til karrysalat til silden
Olier og pizzasovs... til skønne (pizza)-pølsebrød


Og... som afslutning blev den halve pose makroner brugt til mosters makron muffins i mini udgave :-D Seriøst!!

søndag den 17. april 2016

Gemmer og "glemmer" - i fryser-dybet


Det kommer sikkert ikke som nogen overraskelse, at jeg gemmer fryser alle former for spiseligt mad? Kyllingskrog, svær fra steg, fond'er, sovse-rester, grønsags-rester, frugter vi ikke har fået spist... ja alt mellem himmel og jord. Jeg mener selv, jeg har fuldstændig styr på min fryser... når ellers jeg bare kan få mine word dokumenter til at virke :-/ Jeg fungerer slet ikke med små håndskrevne gule lapper.

I går skulle det dog vise sig, at jeg slet ikke havde styr på noget som helst... på reste-hylden. Og opdateringen på de øvrige... var gået helt i fløjten. Hmprff!! Det betød en dag med fremstilling af div. spiseligt mad. Blandt andet fik vi lækre lune hjemmelavede flæskesvær.


De små sjatter af svine og okse fond blev alle tøet op... og forvandlet til sovs, som nu optager mindst mulig plads i fryseren. Når sovsen er lavet, får vi den spist... hvorimod de små bøtter med fond bare hober sig op til stor irritation.


Alt kylling fond røg i en gryde med forskellige grønsager, der var blevet for kedelige til at spise rå... og den sidste sjat fløde, fik suppen i nakken, efter den var blevet blended.

Totalt overskudsagtig fik jeg stykket en madplan sammen... udelukkende af ting fra fryser og skabe. "Gratis" mad til en uge... og en fryser jeg med god samvittighed igen kan fylde op. Tænk... jeg syntes, jeg allerede har skrevet dette indlæg før, lidt a'la skruen uden ende :-D


lørdag den 16. april 2016

Hotdog - skal det være, så lad det være


Indimellem kan jeg komme til at savle bare ved tanken om hotdog. Men selvom jeg absolut syntes, der skal støttes op om de små pølsevogne, kvier jeg mig ved tanken om 25,- pr stk. når jeg nærmest selv kan lave 4 stk. til samme pris.


Købte en pakke pølser (dato-fund)
Hev sennep, ketchup, remulade og hjemmelavet agurke-relish ud af køleskabet. (God Stop Spild Af Mad - stil er, ikke at fylde mere i små skåle, end du/i kan spise, så hellere fylde op igen)
Hakkede løg... mens pølserne stegte
Og varmede de optøede brød fra fryseren


Denne nemmeste måde at håndtere en hotdog på, er hvis den kan stå selv. Så jeg laver et kegle-snit i toppen af brødet (istedet for at vende det om på siden, som med et alm. pølsebrød) for derefter at fylde "snask" i... dog skal den fine relish ligge ovenpå pølsen :-D

Man kan selvfølgelig også gøre som B...


... men så er det altså ikke en hotdog!!!

Klik her og se den ultimative hotdog guide. Der er hotdogs fra hele verden... jeg er ret sikker på, vi skal prøve en enkelt eller to fra guiden :-D


mandag den 11. april 2016

Inspiration til deller og tilbehør


To dage med deller... behøver ikke nødvendigvis at være kedelig!!!


Når der står deller på menuen, steger jeg minimum af 500 g. Så er der aftensmad til B og jeg i to dage + lidt til madpakken... eller fryseren. Dellerne varierer jeg alt efter, hvad der ligger i køleskabet og skriger på hjælp.

Det kan være det sidste æg, der er ved at falde for datoen... selvom det i princippet ikke har den store praktiske betydning, da æg holder meget længere end datoen siger.
Har jeg ingen æg, kan dellerne snildt laves uden.
Alt slags ost ryger også i farsen... selvfølgelig i begrænsede mængder, så det ikke tager overhånd.
Det samme gælder grønsager... enten revne eller hakkede i små tern.
Væden jeg tilsætter er enten vand, mælk eller den sidste sjat fløde.
Og melet... kan selvfølgelig erstattes af havregryn eller rasp.
Har du en lille rest kartoffelmos eller kogte ris, fungere det også godt i farsen.
Er det en af de dage, hvor jeg ikke magter at stege deller... ryger farsen i et ildfast fad, beklædes med bacon og ryger i ovnen.

Tilbehøret til deller... kan selvfølgelig sagtens være den brune sovs, kogte kartofler og syltede rødbeder... eller "bare" en rugbrød. Det er fint nok indimellem... men en anelse kedeligt, når der er så mange andre skønne ting at vælge mellem.
Ovnbagte grønsager... hvor "sovsen" er lidt cremefraiche smagt til med salt.
Agurke-relish... iøvrigt en opskrift, du skal huske på, når de danske agurker kommer i butikkerne. Den er også rigtig god i en frikadelle sandwich... istedet for rødkål og agurkesalat.
Stuvet kål... er også lækkert. Prøv at tilsæt blancherede blomkål eller broccoli.
Og mens vi venter tålmodigt på nye grønsager, er en grov råkost et glimrende forslag. Dog er det muligt at tyvstarte... dyrk dine egne ærteskud i vindueskarmen, du kommer ikke til at fortryde det :-D

To dage med deller... og grønsagsskuffen er tømt i bedste Stop Spild Af Mad - stil. Mulighederne er selvfølgelig uendelige, men jeg kunne godt tænke mig... dit bud??


lørdag den 2. april 2016

Ærteskud - dyrk dem selv (sidste update)


Har du smagt ærteskud?? Hvis ikke... er det på tide. Selvfølgelig kan de købes... men det er der hverken sport eller økonomi i. En lille potte koster omkring en 20'er... og et brev ærter til såning omkring 4,-.

Det skal lige siges, at slikærter formentlig kan bruges... men de er betydelig langsommere i vækst, end alm. ærter. (Husk latyrus er giftige)

Mine ærter lagde jeg i vand i et døgns tid, hvorefter de røg på en tot vat... øko naturligvis... og nu bliver de passet kærligt med forstøvet vand.


3 dage senere:
Ærteskuddene gror lystigt (bortset fra slikærterne). Som man allerede kan fornemme på øverste billede, havde jeg lagt ærtene alt for tæt. De flytter på sig, når de begynder at spire... men det ved jeg så, til næste gang. Smagen?? Ohhh my God :-D De slår nyhøstede ærter med flere længder. Håber de når, at få de karakteristiske fangarme... inden B eller Gizmo har forkølet sig på dem.


8 dage senere:
Nu er det virkeligt synligt, at jeg havde lagt ærterne for tæt... og alt for mange i samme tallerken. Smagen er nu let bitter... så det er på tide, de skal høstes, inden de bliver uspiselige. Jeg tænker... næste omgang skal afprøves i jord, for der kan seriøst ikke være meget næring i vat. Jeg må igang med saksen :-D